A Margarita

2/ Margarita está linda la mar,

y el viento,

lleva esencia sutil de azahar;

2/ Margarita, havet er så smukt,

og vinden,

bærer den fine duft af appelsinblomst;

3/ yo siento

en el alma una alondra cantar;

tu acento:

Margarita, te voy a contar

un cuento:

3/ jeg føler

en lærke synger i min sjæl;

med din stemme:

Margarita, jeg skal fortælle dig 

en historie: 

4/ Éste era un rey que tenía

un palacio de diamantes,

una tienda hecha del día

y un rebaño de elefantes,

4/ Der var en konge, der havde

et palads af diamanter,

et telt lavet om dagen

og en flok elefanter,

5/ un kiosko de malaquita,

un gran manto de tisú,

y una gentil princesita,

tan bonita,

Margarita,

tan bonita, como tú.

5/ en bod lavet af malakit [grøn ædelsten],

en stor kappe vævet med guldtråde,

og en blid lille prinsesse,

så smuk,

Margarita, 

lige så smuk, som dig. 

6/ Una tarde, la princesa

vio una estrella aparecer;

6/ En eftermiddag, så prinsessen

en stjerne dukke op;

7/ la princesa era traviesa

y la quiso ir a coger.

7/ prinsessen var drilsk 

og ville hen at hente den. 

8/ La quería para hacerla

decorar un prendedor,

8/ Hun ville

dekorere den som en broche,

9/ con un verso y una perla

y una pluma y una flor.

9/ med et vers og en perle, 

en fjer og en blomst. 

10/ Las princesas primorosas

se parecen mucho a ti:

10/ Smukke prinsesser

ligner dig:

11/ Cortan lirios, cortan rosas,

cortan astros. Son así.

11/ De plukker liljer, de plukker roser,

de plukker stjerner. Sådan er de. 

12/ Pues se fue la niña bella,

bajo el cielo y sobre el mar,

12/ Så gik den smukke pige,

under himlen og over havet,

13/ a cortar la blanca estrella

que la hacía suspirar. 

13/ for at plukke den hvide stjerne

der fik hende til at sukke. 

14/ Y siguió camino arriba,

por la luna y más allá;

14/ Og hun fortsatte op ad vejen,

gennem månen og videre;

15/ más lo malo es que ella iba

sin permiso de papá.

15/ men det værste er, at hun gik

uden sin fars tilladelse. 

16/ Cuando estuvo ya de vuelta

de los parques del Señor,

se miraba toda envuelta

en un dulce resplandor.

16/ Da hun kom tilbage

fra Herrens marker,

var hun helt hyldet ind

i et blødt skær.

17/ Y el rey dijo: «¿Qué te has hecho?

te he buscado y no te hallé;

y ¿qué tienes en el pecho

que encendido se te ve?».

17/ Og kongen sagde: "Hvad har du gjort ved dig selv?

Jeg har ledt efter dig og ikke fundet dig;

og hvad har du ved dit bryst

som får dig til at skinne?"

18/ La princesa no mentía.

Y así, dijo la verdad:

«Fui a cortar la estrella mía

a la azul inmensidad».

18/ Prinsessen løj ikke.

Og så fortalte hun sandheden:

"Jeg gik for at plukke min stjerne

i den blå uendelighed." 

19/ Y el rey clama: «¿No te he dicho

que el azul no hay que cortar?.

¡Qué locura!, ¡Qué capricho!...

El Señor se va a enojar».

19/ Og kongen råber: "Har jeg ikke fortalt dig det,

at det blå ikke skal plukkes?

Hvilket vanvid! Hvilket indfald!...

Gud Herren vil blive vred."

20/ Y ella dice: «No hubo intento;

yo me fui no sé por qué.

Por las olas por el viento

fui a la estrella y la corté».

20/ Og hun siger: "Der var ikke med vilje;

jeg gik, jeg ved ikke hvorfor.

Gennem bølgerne, gennem vinden,

jeg gik hen til stjernen og plukkede den."

21/ Y el papá dice enojado:

«Un castigo has de tener:

vuelve al cielo y lo robado

vas ahora a devolver»

21/ Og faderen siger vredt:

"Du skal straffes:

Vend tilbage til himlen,

og aflever det tilbage, du stjal."

22/ La princesa se entristece

por su dulce flor de luz,

cuando entonces aparece

sonriendo el Buen Jesús.

22/ Prinsessen blev ked af det,

på grund af hendes blide blomst af lys,

men da viser den gode Jesus sig, 

smilende.

23/ Y así dice: «En mis campiñas

esa rosa le ofrecí;

son mis flores de las niñas

que al soñar piensan en mí».

23/ Og så siger han: "Fra mine marker

tilbød jeg hende denne rose;

de er mine blomster, fra pigerne

som tænker på mig, når de drømmer."

24-25/ Viste el rey pompas brillantes,

y luego hace desfilar

cuatrocientos elefantes

a la orilla de la mar.

24-25/ Kongen iklæder sig sine strålende regalier,

og lader fire hundrede elefanter

gå parade

langs kysten.

29/ La princesita está bella,

pues ya tiene el prendedor

en que lucen, con la estrella,

verso, perla, pluma y flor.

29/ Den lille prinsesse er smuk,

for nu har hun brochen

som lyser med stjernen,

vers, perle, fjer og blomst.

30/ Margarita, esta lindá la mar,

y el viento

lleva esencia sutil de azahar:

tu aliento.

30/ Margarita, havet er smukt,

og vinden

bærer den fine duft af appelsinblomst:

dit åndedræt.

31/ Y que lejos de mí vas a estar,

guarda, niña, un gentil pensamiento

al que un día te quiso contar

un cuento.

Og når du engang vil være langt væk fra mig,

så skænk, barn, en mild tanke

til den, der engang ville fortælle dig

en historie.

32/ Rubén Darío

32/ Rubén Darío